Den skjulte skat i hundetræningens verden er belønningsord! Det er et ord du bruger som belønning, når hunden gør hvad du beder den om. Og timingen, af hvornår ordet falder, er nøglen til at hunden forstår, hvornår den gør hvad du vil have den til.
Er din timing af belønningsordet på plads kan du få din pelsede ven til at danse og nærmest udføre mirakler på kommando. Og den vil elske det! Lad os udforske dette fantastiske (og fundamentale) trick til træning og poteglæde! 🐾💕
Hvad er et belønningsord?
🐶 Belønningsord er et ord, en sætning eller en lyd, du bruger til at markere det øjeblik, din hund gør noget korrekt under træning. Hvis du kender til klik-træning, så der det samme princip. Det svarer til at du bruger et ord i stedet for klik-lyden. Personligt foretrækker jeg belønningsordet frem for klikkeren, da jeg ikke altid har klikkeren i nærheden, men altid kan give hunden belønningsordet, når den fortjener det.
🐶 Man udvælger typisk ét ord. Gerne et klart ét-stavelsesord, da det kan falde klart, tydeligt og prompte. Det kan fx være ordet “Ja!” eller “Yes!”. Vælg et ord som du kan få til at føles naturligt bruge til at fortælle din hund, at den har gjort det helt perfekt!
Hvorfor er belønningsord så fantastiske?
🎉 Belønningsord skaber en klar forbindelse mellem den ønskede adfærd og belønning.
🎉 Det hjælper din hund med at forstå, hvad de lige har gjort rigtigt, og motiverer dem til at gentage handlingen. Det er træning på den glade måde.
Sådan bruger du belønningsord:
📢 Vælg dit ord eller lyd: Det kan være “Yes!”. Sig det tydeligt med positivitet og entusiasme.
🐾 Timing er nøglen: Marker det ønskede adfærd øjeblikkeligt med dit belønningsord eller lyd. Vil du fx lære din hund at sitte, skal du sige belønningsordet dét øjeblik den sætter sig.
🍖 Følg op med en belønning: Efter belønningsordet giver du din hund en godbid, ros eller leg for at forstærke den ønskede adfærd.
Indlæring af belønningsordet
Når du begynder at bruge belønningsord, skal du starte med at lære hunden, at den kan forbinde det med noget godt.
Du starter du med at have en håndfuld super lækre træningsgodbidder klar. Så giver du hunden en godbid hver gang du siger belønningsordet. Når du har gjort det nok gange, vil hunden forbinde ordet med noget godt – med belønning.
Fordele ved belønningsord
🌟 Brug af belønningsord skaber klarhed og præcision i træningen.
🌟 Belønningsord gør træningen sjov og positiv for både dig og din hund.
🌟 Du har altid belønningsord ved ‘hånden’, så du behøver ikke have grej med overalt for at give din hund klar og tydelig ros. Så kan du også lettere snige lidt træning ind flere steder i hverdagen.
Belønningsord skaber glad træning!
Belønningsord er noget din hund kommer til at forbinde med noget positivt og rart. Brug dem med glæde, entusiasme og masser af kærlighed for at skabe en festlig og effektiv træningsoplevelse for din elskede pelsklump 🎉🐾✨


Pingback: Sådan lærer du din hund at sidde pænt med kommandoen 'Sit' >>
Pingback: Stabilt indkald - Sådan lærer du din hund at komme når du kalder >
Pingback: Guide til en lydig hund: Lær din hund at dække >>